Cristiano Ronaldo og Hugo sammen i nyt mobilspil!

June 4, 2015
Posted in Newsroom
June 4, 2015 PRNordic

Verdens bedste fodboldspiller allierer sig med

den verdenskendte spilfigur Hugo

 

 

København 4. Juni 2015 – Superstjernen Cristiano Ronaldo slår sig sammen med Hugo i Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters – et helt nyt og actionfyldt eventyr til mobiltelefoner og tablets.

Verdens største sportsstjerne, Cristiano Ronaldo, skal sammen med spilkarakteren Hugo, flygte fra den evig jagtende Paparazzi Pete i mobilspillet Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters. Det sker i fuld fart gennem Las Vegas’ funklende gader.

 

Henrik Kølle, grundlægger og CEO for Hugo Games, udtaler: “Vi er hos Hugo Games både stolte og glade over at kunne annoncere et samarbejde med verdens største sportsstjerne, Cristiano Ronaldo. Cristiano er et globalt ikon, med en personlighed og styrke, der er elsket verden over. Vi har allerede nydt godt af superstjernens fantastiske personlighed i vores samarbejde. Det har kort sagt været en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med Cristiano og hans team om Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters.”


“Vi er ikke i tvivl om at Cristiano Ronaldos personlige kvaliteter sammenholdt med hans gode kontakt til fans i og udenfor banen samt hans næsten 200 millioner følgere på de sociale medier er et perfekt match med vores egen verdenskendte spilfigur, Hugo. Sammen forventer vi, at de kommer til at sætte et markant aftryk i mobilspillenes verden i de kommende år. “


Udvikleren fortæller, at de ønsker at levere en sjov og konkurrencepræget oplevelse med et spil i endless runner-genren. Her får alverdens spillere og fans af de to personligheder en chance for at træde i skoene på nogle af verdens mest kendte superstjerner. 

 

Actioneventyret er tilgængeligt fra i dag. Du kan hente Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters gratis på Google Play eller App Store.