PRNordic | Lovende mobilspil går imod strømmen
1203
post-template-default,single,single-post,postid-1203,single-format-standard,ajax_updown_fade,page_not_loaded,

BLOG

Lovende mobilspil går imod strømmen

25 Feb 2015, Posted by tobiaspr in Newsroom
PolyNoid – nyt retrofuturistisk iOS spil af det danske udviklerteam Reflx
 
Tidligere på ugen annoncerede Apple, at de kommer til Danmark – i dag kommer et stykke af Danmark til Apple. Et hold danske udviklere har skabt et mobilspil til iOS, der øser af dansk design. 
Glem alt om mainstream spil som Angry Birds og Candy Crush Saga – et nyt spil fra Reflx går i en helt anden retning. 
PolyNoid er inspireret af klassiske arkade spil som Breakout, Pong og Asteroids og har et unikt gameplay med et ultraminimalistisk 2D design, få farver og stramt tegnede figurer og lyde, der bringer minder tilbage om spillemaskinerne på den lokale grillbar.
Der findes andre retro- og arkadespil til iOS, PolyNoid har dog, som noget sjældent, formået at forene æstetikken fra de tidlige 80’er spillemaskiner med en måde at styre spillet, som er dedikeret til og helt naturligt udnytter smarttelefonens touchskærm. Æstetik og funktionalitet går op i en højere og hel enkel enhed og spillet er dermed et mønstereksempel på dansk design. 

Sorry, the comment form is closed at this time.