Nordens Hurtigste Digitale Racerkører er Dansker!

December 11, 2017
Posted in Newsroom
December 11, 2017 PRNordic

Peter Bielefeldt fra Taastrup overhalede svenskere og nordmænd indenom i hæsblæsende konkurrence i Hi-Fi Klubbens skandinaviske butikker

 

Vrooom! Sømmet blev trådt i bund, da der forleden blev afholdt konkurrence i 30 Hi-Fi Klubben-butikker landet over. Med mulighed for at blive enten lokal- eller Danmarksmester i PlayStation 4 racerspillet, “Gran Turismo Sport”, var der bogstaveligt talt mere på spil end æren. De hårdt prøvede lokale vindere kunne nemlig trille hjemad med et par SteelSeries Arctis 3-høretelefoner. Alle skævede dog mest til hovedpræmien: en potent hjemmebiograf inklusiv surround-lyd, projektor og PlayStation 4 Pro.

 

Skandinavisk mester
Deltagerne hele landet over gassede op til start. Først over målstregen var Peter Bielefeldt fra Taastrup, der bragede igennem med tiden 1:38:682. Den hurtigste i Skandinavien, eftersom Norge og Sverige også afholdte konkurrence i racerspillet.

 

“Det var helt vildt fedt i butikken i Taastrup. for de havde sat det op med et super OLED TV og med masser af lyd fra nogle suveræne højttalere. Jeg havde fulgt med på live-timingen derhjemme, så jeg havde en idé om, at det var en god tid jeg lavede. Jeg blev super glad, da jeg fik beskeden om, at jeg havde vundet konkurrencen”, fortalte den nykårede nordiske mester-racer Peter Bielefeldt

 

Imponerende fremmøde

Ikke alene deltagerne havde gode oplevelser. Thomas Nielsen fra Hi-Fi Klubbens hovedkvarter i Lystrup var imponeret over fremmødet.


“En kæmpe oplevelse. Næsten 2.000 gamere havde lagt vejen forbi vores butikker. Gaming er stadig ret nyt for os i Hi-Fi Klubben, så der er garanteret masser af ting, vi ikke ved om det endnu. Til gengæld ved vi næsten alt om god lyd, både til musik og film. Og i dag bliver lyden til mange spil produceret lige så flot som til store Hollywood-film. Derfor kan vi kun anbefale gamere til at kigge forbi til hi-fi test med deres spil”

, , ,