Nytårs after-party fortsætter med Absolutely Fabulous: The Movie

December 2, 2016
Posted in Newsroom
December 2, 2016 PRNordic

Patsys og Edinas hverdag bliver vendt på hovedet, da Edina bliver anklaget for at have dræbt Kate Moss – En flugt til Frankrig uden kreditkort, Lacroix og champagne!

Brit-komedie fra 5. januar 2017!

2016.12.02 – Helvede vil ingen ende tage, når man bliver anklaget for at at have forårsaget en populær, smuk og folkekær models død. Det må Edina og Patsy sande, da Edina ved et uheld kommer til at skubbe supermodellen Kate Moss i Londons beskidte Themsen. Faktisk bliver stemningen på de hjemlige Britiske øer så harsk, at vores to heltinder må finde et kreditkort (kidnapper deres barnebarn) og drager mod Europas glimmerparadis, Cannes i Frankrig.

Jennifer Saunders og Joanna Lumley rammer igen plet med denne pan-atlantisk producerede kult komedie Absolutely Fabulous: The Movie. Selvom man snart fylder 60 år, skal der stadig beat, champagne og nu også en smule botox til, for at hverdagen hænger luksuriøst sammen for Edina og Patsy. Tonen er som altid … udfordrende. Festlige kostumer med designer navne påklistret og sandt farverige personligheder. Altsammen næring til lattermusklerne!

Oplev også Edinas datter, Saffy, som er flyttet hjemmefra og har fået barn. Den ubrugelige assistent Bubble, Miss M, eksmanden Marshall, og hans kone Bo, Magda mf.l. Masser af kendte og kære ansigter fra den oprindelige TV serie optræder i denne hylende morsomme brit-komedie.

Og vær nu parat. I Absolutely Fabulous: The Movie oplever man mere end 60 kendte og stjerner gæste filmen. For blot at nævne et par navne: Jean Paul Gaultier, Dawn French, La Roux, Kate Moss, Dame Edna, Stella McCartney, Joan Collins, Lily Cole, Gwendoline Christie mf.l. 

Sitcom kult serien Absolutely Fabulous startede som en almindelig lille sketch i et BBC show der hed The Jennifer Saunders Show. Det blev produceret af Dawn French og Jennifer Saunders selv. De kunne lide sketchen og snart påbegyndte de produktion af setuppet som en miniserie af seks afsnit – En serie som endte med at blive til fem sæsoner, en håndfuld ‘Specials’, der sammenlagt har talt 39 episoder.

Fox Searchlight Pictures kan i samarbejde med BBC præsentere Absolutely Fabulous: The Movie. Helt hysterisk underholdning med nogle af Europas bedst kendte komikere; Jennifer Saunders og Joanna Lumley.

Ude på BD samt DVD 2017.01.05

Digitalt VOD, EST HD eller EST SD fra 2017.01.01